Bad Seed Brewing Heart of Gold

55,00 kr.

Heart of Gold er en Hazy IPA brygget for at samle penge ind til CoolUnite, en organisation der arbejder for at forbedre livet for syge og socialt udsatte børn og deres familier. Gennem donationer og i samarbejde med vores leverandører, distributør og kunder sikrer vi, at hver eneste krone, der bruges på denne øl, går direkte til deres arbejde med at støtte børn over hele Danmark.
Heart of Gold er humlet med Mosaic, Citra og Nectaron, som giver masser af noter af harpiksholdige blåbær, stikkelsbær, mango, søde citrusfrugter og limeskal. Den har en lav bitterhed, en velafbalanceret sødme og en blød mundfølelse, hvilket resulterer i en smagsrig, men samtidig letdrikkelig oplevelse.
Virksomheder, der har doneret til Heart of Gold: AEB Brewing, Bestmalz, Brewolution, Det Belgiske Hus, Heidrun Tapperi, KeyKeg, Wisby og Yakima Chief – og selvfølgelig alle jer, som hjælper med at samle penge ind ved at købe denne øl.
Dette initiativ er en del af et større koncept kaldet Superdysten, hvor otte danske virksomheder konkurrerer mod hinanden med ét fælles mål: at indsamle mere end 1 million kroner til syge og udsatte børn på blot 14 dage.
Bad Seed Brewing er en af de otte deltagende virksomheder, og hvis du støtter sagen ved at købe Heart of Gold til donationspris, har vi mulighed for at indsamle 165.000 kr. til CoolUnite.
Superdysten løber fra 26. oktober til 9. november, hvor Radio Nova og deres 1,2 millioner ugentlige lyttere følger konkurrencen tæt. Her får Bad Seed Brewing også mulighed for at fortælle om Heart of Gold, og det er samtidig her, du kan købe øllet.

    Hazy IPA 5,8% | Dåse 44cl

På lager

Kategori: Tags: ,
Bad-Seed-Brewing-Heart-of-Gold
Bad Seed Brewing Heart of Gold

På lager

Vi bruger kun nødvendig cookies