Amager Bryghus Reindeer Fuel 2025

60,00 kr.

Vi har altid ment, at store, kraftige øl er essensen af jul – og én af de mest ædle stilarter er Barley Wine. En øl så fornem, at den hører hjemme ved et kongeligt hof, men også en stil, der længe har været lidt overset og måske endda misforstået.
For ti år siden besluttede vi os for at gøre noget ved det, da den første udgave af Reindeer Fuel blev lanceret op mod jul – og i år har øllen rund fødselsdag. Det vil sige, selve STILEN har jubilæum under vores vinger, for Reindeer Fuel ændrer sig fra år til år, da vi løbende justerer opskriften – nogle år kun lidt, andre år ganske meget.
Sidste år lavede vi en såkaldt Munich Wine, hvor størstedelen af malten bestod af münchenermalt, hvilket gav øllen en varm, mahognifarvet glød uden at være for mørk. Smagsmæssigt fremstod den sød, brødagtig og maltfyldt med noter af karamel, ristet brød, kiks og let ristede nødder. En mild og ren maltprofil uden kraftig røg eller bitterhed – og dermed en perfekt modvægt til tung og fed julemad.
I årets udgave af Reindeer Fuel fortsætter vi lidt i samme spor, nemlig med en såkaldt Vienna Wine, hvor hovedparten af malten består af wienermalt. Det giver en lysere ravfarve end münchenermalten. Smagen er mildere og mere delikat med søde, kornede og let karamelliserede toner og en mindre intens ristning.

    Barleywine 10,0% | Dåse 44cl

Ikke på lager

Amager-Bryghus-Reindeer-Fuel-2025
Amager Bryghus Reindeer Fuel 2025

Ikke på lager

Vi bruger kun nødvendig cookies