Hos Norbæk Gårdbryggeri benytter vi os af danske, økologiske råvarer. Ved at kombinere simple, traditionelle metoder sikrer vi en produktion af højeste kvalitet. Dette kommer til udtryk i et rent slutprodukt, der bærer præg af naturlig smag og aroma.
Produktion:
Vores produktion kan inddeles i tre essentielle stadier: Brygning, fermentering (evt. sekundær) og flaskning.
Brygning:
I brygningsprocessen bygger man fundamentet for hele produktet. Vi benytter os af dansk økologisk hvede og bygmalt samt økologiske tyske humler. Først ekstraherer vi sukker fra kornet i 90min ved omkring 65C°. Herefter koges den ufermenterede øl i 60min med vores humle og køles til sidst ned, så den er klar til fermenteringen. Vores opskrifter er hovedsageligt det samme, men varierer en smule alt efter hvilken stil vi brygger.
Fermentering:
Når øllet fermenterer omdanner gærceller sukkeret, der blev ekstraheret, til alkohol. Det tager typisk nogle uger. Vi benytter forskellige typer af gær til forskellige ølstile. Desuden gærer vi også flere af vores øl spontant, hvilket vil sige at vi ikke tilsætte gær, men lader gærceller fra luften fermentere vores øl.
Når vi fermenterer vores øl sekundært er det typisk, fordi at vi tilsætter frugt efter den primære fermentering. Fermentering starter naturligt af sig selv da sukkeret i frugten bliver omdannet af de tilbageværende gærceller.
Flaskning og karbonering:
Når vores øl er færdige tapper vi dem på flasker af enten 500ml eller 750ml. Vi karbonerer øllene naturligt med almindeligt sukker. Herefter opbevares de kølet på siden, for at få den optimale karbonering.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.

Vi bruger kun nødvendig cookies