Vi har brygget to madøl! Ikke braiseringsøl, men øl der er skabt til at drikke til mad. Basen er den samme i de to øl – en rug IPA med bitterhumlerne Chinook og Simcoe. Rug som maltbase giver øllene en dybere maltfylde og bidrager med mere maltsødme, der balancerer humlens bitterhed, men i særdeleshed rosmarinens krydrede elementer. Hvor de adskiller sig, er i gæringsprocessen, hvor vi har anvendt en Sour-gær ved Rosmarinus og en Verdant-gær til IPA.
Når vi skriver at øllene er skabt til mad mener vi det. Vi anbefaler at sammensætte Rosmarinus med det krydrede spicy asiatiske køkken. Vi har med succes parret øllen med eksempelvis gyoza med spicy gris eller ramen på svampe. Generelt vil det asiatiske køkken parre rigtig fint med det krydrede syrlige element i øllen.
I IPA’en har vi skabt den perfekte partner til påskelammet eller lammekød generelt, en rosmarinmarineret lammekølle med masser af hvidløg og så den sødlige maltbase fra IPA sammen med det krydrede og aromatiske elementer fra hhv. humle og rosmarin, får det hele til at gå op i en højere enhed.